Episodes
All Episodes

6 days ago
6 days ago
20 min
ChatGPT Ads er nu live i Danmark, og jeg har testen det af for dig. Hør om mine første erfaringer og resultater med annonce-platformen, og få gode tips til hvordan du bør og ikke bør gribe det an. Det er nemlig ikke altid, at du skal tolke isoleret på kampagne-statistikker. Og slet ikke fra ChatGPT Ads.

Sep 2, 2026
Sep 2, 2026
12 min
Det er måske ved at være på tide, at sige "Nej tak" til "Ja tak tilbud" i din markedsføring. Hør hvorfor og hvornår Forbrugerombudsmanden kommer ud med riven efter denne form for markedsføring, og hvorfor det også er relevant for dig, der ikke er det lokale supermarked. Princippet vedrører nemlig også webshops, B2B virksomheder og andre der bruger såkaldt engagement bait i deres markedsføring eller ikke har et reelt tilbud bag en kampagne.

Aug 26, 2026
Aug 26, 2026
14 min
Forbrugerombudsmanden har lige udgivet deres 139 sider lange årsberetning, og jeg gennemgår de mest spændende sager derfra: Falske Trustpilot-anmeldelser, "testvindere" uden tests, skjult influencer-reklame, kunstige før-priser og et skjult abonnement, der kostede virksomhed bag knap 2 mio kr. Du får også eksempler på, hvad du selv bør tjekke i din markedsføring, så du undgår en bøde eller en løftet pegefinger.

Aug 19, 2026
Aug 19, 2026
20 min
Anthropic har netop annonceret, at deres AI-chatbot Claude fremover lægger et vandmærke på alle de tekster, den skriver. Hør hvordan det usynlige tekst-vandmærke virker og om andre AI-chatbots også mærker deres tekster (spoiler: Google har faktisk gjort det i to år). Jeg giver dig også svar på, om du kan fjerne den usynlige mærkning, og ikke mindst, hvad mærkningen betyder for dine SEO-tekster.

Aug 12, 2026
Aug 12, 2026
17 min
Hvad sker der, når en marketing-kampagne går helt galt? Hør om nogle af de mest berømte marketing-katastrofer fra både Danmark og udland. Vi kommer omkring Adidas' uheldige Boston Marathon-mail, Danske Banks "gyldne årti", kampen mellem Jensens Bøfhus og Jensens Fiskerestaurant, de nye AI-julereklamer fra Coca-Cola og McDonald's. Og ikke mindst Jaguars katastrofale rebranding, der sendte salget fra knap 2.000 til bare 49 biler på en måned.

Aug 5, 2026
Aug 5, 2026
14 min
27. sept 2026 træder en markant ændring af markedsføringsloven i kraft, som rammer alle virksomheder, der bruger grønne budskaber i deres markedsføring. Jeg dykker ned i den nye ændring, som bl.a. forbyder grønne udsagn som "miljøvenlig" og "klimaneutral" uden ordentlig dokumentation. Du får konkrete danske eksempler på bøder og nogle praktiske råd til at komme på forkant.

Jul 1, 2026
Jul 1, 2026
13 min
For første gang ser det ud til, at Meta overhaler Google i globale annonceindtægter. En prognose siger 244 milliarder dollars til Meta mod 240 til Google.
Men det mest interessante er ikke størrelsen. Det er vækstraten. Meta vokser dobbelt så hurtigt som Google. Jeg dykker ned i, hvad der driver skiftet, og hvad det konkret betyder for dig som dansk annoncør.

Jun 24, 2026
Jun 24, 2026
10 min
Et nyt studie viser, at hele 68% af alle Google-søgninger i USA bliver en såkaldt zero-click søgning. Brugerne får nemlig deres svar direkte på Google. I denne episode dykker jeg ned i, hvad det konkret betyder for dig som marketing-specialist eller virksomhedsejer. Og jeg vil fortælle dig, hvorfor det bestemt ikke betyder, at SEO er dødt. Tværtimod. Det betyder bare, at SEO-specialister skal arbejde lidt klogere.

Jun 17, 2026
Jun 17, 2026
16 min
Bliver dit job erstattet af kunstig intelligens? Det korte svar: Nok ikke hele jobbet - men nogle af opgaverne, ja. Jeg dykker ned i den knækkede karrierestige: Hvorfor det især er de unge og de rutineprægede stillinger, der presses, mens erfaring, strategi og det menneskelige bliver guld værd. Hør hvilke kompetencer, der bliver efterspurgt, og få tre konkrete veje at gå - uanset om du er ny i job, erfaren eller leder. Og jeg fortæller, hvordan vi hos Generaxion har løst paradokset om fremtidens seniorer.

Jun 10, 2026
Jun 10, 2026
16 min
At spille efter reglerne er en ulempe for danske webshops. Nu bliver det måske en styrke. D. 28. maj gav EU-Kommissionen Temu en bøde på 200 mio euro. Men hvad fik de den for?
I denne episode gennemgår jeg, hvad Temu helt konkret er blevet straffet for. Og hør hvorfor en milliardbøde ikke løser det egentlige konkurrence-problem.

Jun 3, 2026
Jun 3, 2026
17 min
Hvordan sikrer du, at ChatGPT og Googles AI Overview ser og nævner din virksomhed? I denne episode forklarer jeg GEO og AEO - to nye SEO-discipliner. Hvornår du skal bruge hvad, og hvordan GEO og AEO spiller sammen med klassisk SEO. Og ikke mindst, hvorfor besøgende fra Google ikke længere er den vigtigste SEO KPI, du skal måle på.

May 27, 2026
May 27, 2026
14 min
Der er under en måned til, at en ny lovgivning gør dark patterns ulovlige og fortrydelsesknapper lovpligtige på alle danske webshops. Umiddelbart gælder loven kun B2C, men der er flere steder, hvor også B2B-virksomheder rammes. Jeg gennemgår ændringerne og giver dig forslag til tre konkrete handlinger inden deadline. Rettelse: I episoden får jeg sagt at forbuddet mod dark patterns rammer alle webshops. Det gør det ikke via den her lov. Forbuddet mod dark patterns og de udvidede oplysningskrav gælder kun for finansielle tjenester. Det, der til gengæld rammer alle B2C-webshops, er den lovpligtige fortrydelsesknap, som skal være tydelig og let tilgængelig på dit site. Tak til Nilas Monberg, Kromann Reumert for præciseringen.

May 20, 2026
May 20, 2026
14 min
August 2026 træder hovedparten af EU's AI-forordning i kraft. Bruger du AI til at lave fx annoncer med billeder eller videoer, skal indholdet mærkes. Har du ikke styr på brugen af AI i din virksomhed, kan bøderne løbe op i mange millioner kroner. I denne episode får du overblikket og fire konkrete ting, du bør gøre lige nu.
OBS: Siden optagelsen er der indgået en foreløbig EU-aftale, der udskyder kravene til højrisiko AI-systemer til december 2027. Men gennemsigtighedskravene for AI-genereret marketing, som episoden handler om, gælder stadig fra d. 2. august 2026.

May 13, 2026
May 13, 2026
15 min
Kan man "snylte" sig til mere synlighed på Google ved at publicere indhold på andres websites? Ja - det kaldes Parasite SEO.
I denne episode dykker jeg ned i et af SEO-verdenens mest omdiskuterede begreber. Du hører om forskellen mellem etisk gæstebloggeri, gråzonen med advertorials og den rene black-hat manipulation.
Og ikke mindst: Hvad gør Google for at bekæmpe det? Den helt friske Google Core Update ramte nemlig Parasite SEO hårdt.
Du får også konkrete råd til, hvordan du bruger teknikken etisk. Og en lav-risiko strategi, du kan starte med allerede i morgen.

May 6, 2026
May 6, 2026
12 min
Anthropic annoncerede d. 7. april 2026 en AI-model, de selv mente var for farlig at frigive. Men er Claude Mythos virkelig en revolution i cybersikkerhed, eller er det fear-based marketing? Jeg dykker ned i sagen, samler den danske skepsis fra TV2, DR, Børsen og Version2, og giver tre konkrete råd til, hvordan du forbereder din virksomhed til Mythos.